Svarene på alle dine spørgsmål

Cremen, og hvorfor den er lavet sådan?

Hvorfor RAAE?

Fordi hudpleje er blevet for kompliceret og syntetisk. Vi laver det modsatte. Hudpleje af det, naturen allerede har givet os. Ingen emulgatorer. Ingen konservering. Ingen fyldstoffer. Ingen syntetisk parfume. Kun fedtstoffer, din hud genkender og kan bruge: talg og jojobaolie. Talgen kommer fra danske, græsfodrede køer — fra landmænd, vi kender. Vi laver alt i hånden. Fra at smelte og filtrere fedtet til at blande ingredienserne, fylde glassene, sætte etiketter på og sende pakkerne afsted. Vi viser hele processen. Hudpleje behøver ikke at være kompliceret.

Hvorfor er der ikke vand i?

Fordi vandet er grunden til alt det andet. En almindelig creme er omkring 70% vand. Vand og fedt blander sig ikke af sig selv, så der skal emulgatorer i for at holde det sammen. Og emulgatorer er lavet til at opløse fedt — de kan bare ikke skelne mellem fedtet i cremen og fedtet i din hudbarriere. Den barriere, der skal holde din hud blød og fugtet. Vandet skal også holdes frit for bakterier. Derfor konserveringsmidler. Og der skal fyldstoffer og fortykningsmidler i, så resten føles som en creme — stoffer, din hud ikke har brug for. Tager man vandet ud, er der pludselig ikke noget at holde sammen, holde frisk eller fylde op. Tilbage er kun de fedtstoffer, huden faktisk kan bruge. Det er hele grunden til, at ingredienslisten er så kort.

Tilfører den så overhovedet fugt?

Ikke på den måde, du er vant til. En vandbaseret creme tilfører vand, som fordamper igen i løbet af en time — og tager noget af hudens eget med sig. RAAE tilfører ikke vand. Den tilfører de fedtstoffer, barrieren er bygget af, så huden bliver bedre til at holde på den fugt, den allerede har. Det er derfor, forskellen bygger sig op over uger i stedet for at forsvinde i løbet af dagen.

96% siger, at deres hud holder bedre på fugten efter at have brugt RAAE

Er det ikke bare fedt, man smører i ansigtet?

Jo. Og det er præcis pointen.

Din hudbarriere er bygget af fedtstoffer. Det er dem, der gør huden tæt, og det er dem, varmt vand, sæbe, vind og kulde bryder ned hver eneste dag. Med årene laver huden desuden færre af dem selv.

Talg består af nogle af de samme fedtstoffer — palmitinsyre, stearinsyre og oliesyre. Derfor genkender huden dem og kan bygge med dem, i stedet for at de bare lægger sig ovenpå og venter på at blive vasket af.

Hvorfor kun to ingredienser?

Fordi der ikke er brug for flere. De fleste cremer har lange ingredienslister, fordi de indeholder vand. Vand kræver emulgatorer, konservering og fortykningsmidler, og så er man hurtigt oppe på tredive ingredienser, hvor de færreste gør noget for huden — og hvor nogle af dem faktisk arbejder imod den. Uden vand er der ikke noget at holde sammen. Så bliver listen kort af sig selv:

Neutral: dansk græsfodret talg og økologisk koldpresset jojobaolie.

Lavendel & Bergamotte: det samme, plus æteriske olier af lavendel og bergamotte.

Alle ingredienser er certificeret økologiske. Du kan læse hele listen og forstå hvert eneste ord.

Hvad er forskellen på Neutral og Lavendel & Bergamotte?

Kun duften. Cremen er den samme.

Neutral har en mild, naturlig duft af selve fedtstoffet.

Lavendel & Bergamotte er tilsat æteriske olier af lavendel og bergamotte og dufter mildt af netop det. Frisk, men ikke kraftig.

Hvorfor står der flere end fire ingredienser på etiketten med Lavendel & Bergamotte?

Der er ikke tilsat andet end lavendel- og bergamotolie. Resten er lovpligtig deklaration. Når en creme har duft, skal den deklareres som "parfum" — også når duften udelukkende kommer fra æteriske olier, der er helt naturlige. Derefter skal de duftstoffer, der er naturligt forekommende i olierne, stå på listen hver for sig. Det er et krav, ikke et valg. Navnene efter "parfum" er altså ikke ingredienser, vi har puttet i. Det er stoffer, der forekommer naturligt i de to olier. Cremen indeholder fire ting: talg, jojobaolie, lavendelolie og bergamotolie. Ingen syntetisk parfume, ingen tilsætningsstoffer.

Er den vegansk?

Nej. Talg er fedt fra kvæg.

Det er et biprodukt fra fødevareproduktion — uden anvendelse ville det blive kasseret. Alt talg vi bruger kommer fra kvæg der har levet et godt liv.

Sådan bruger du den?

Hvor meget skal jeg bruge?

Mindre, end du tror. Tag så lidt, at du næsten synes, det er for lidt, og se hvor langt det rækker. Mangler du, kan du altid tage lidt mere. Der er intet vand, der fordamper, og der er en grænse for, hvor meget din hud kan optage på én gang. Det, der ikke kan trække ind, bliver liggende ovenpå — og det er dér, det føles fedtet. Næsten alle bliver overraskede over, hvor lidt der skal til. Og efterhånden som barrieren bliver tættere, får du brug for mindre og mindre.

Hvorfor er den fast og ikke flydende?

Fordi der ikke er vand i den. Det er vandet, der gør en creme flydende. Talg er et fast fedtstof ved stuetemperatur, så cremen er fast, når du åbner glasset. Den smelter ved kropsvarme på få sekunder. Det er også derfor, den er så drøj.

Hvordan smører jeg den på?

Tag lidt op med en ren, tør finger og gnid den mellem fingerspidserne i et par sekunder. Fedtstofferne smelter ved kropsvarme, og så er den nem at fordele. Massér den blidt ind, til den er absorberet. Er den svær at fordele, er det næsten altid, fordi du har taget for meget, eller fordi den ikke er varmet op først.

Skal huden være fugtig?

Det er ikke et krav, men den trækker bedre ind. Har du lige vasket ansigt eller været i bad, så dup huden med håndklædet i stedet for at tørre den helt, og smør inden huden er helt tør. Fugtig, ikke våd.

Morgen, aften eller begge dele?

Det er individuelt. Suger din hud den hurtigt, kan du uden problemer bruge den flere gange om dagen. Skal huden lige vænne sig til den, så start med én gang om dagen — helst om aftenen.

Skal jeg stadig bruge serum, olie eller andet?

Det bestemmer du selv. Mange ender med at bruge færre produkter, enten fordi cremen dækker det, de før brugte flere ting til, eller som et bevidst valg. Bruger du noget andet, så lad RAAE være det sidste lag. Den lægger sig yderst og holder på det, der ligger under.

95% har erstattet ét eller flere produkter i deres rutine

Den føles for fed på min hud. Hvad gør jeg?

Halvér mængden. Det løser det næsten altid. Bliv ved med den halve mængde i mindst en uge, så huden får tid til at vænne sig til den. Du kan også nøjes med at bruge den om aftenen.

Forskellige hudtyper og RAAE

Virker den på min hudtype?

Ja. De fleste hudplejeprodukter er lavet til én hudtype, fordi de forsøger at korrigere noget: mindre olie, mere fugt, færre urenheder. Det kræver aktive ingredienser, og aktive ingredienser passer ikke til alle RAAE korrigerer ikke noget. Den tilfører de fedtstoffer, alle hudtyper har i barrieren — tør som fedtet, ung som moden. Det er derfor, den ikke skal tilpasses.

Kan jeg bruge den, hvis jeg har tør eller irriteret hud?

Ja. Her er cremen særligt god. Tør hud er sjældent et spørgsmål om, at du tilfører for lidt fugt. Det er et spørgsmål om, at barrieren ikke kan holde på den fugt, huden allerede har. Barrieren er bygget af fedtstoffer, og når den svækkes, siver fugten ud indefra — uanset hvor meget du lægger på udefra. Det er derfor, en vandbaseret creme kan føles rigtig i en time og så være væk igen. Den tilfører vand, som fordamper, og den emulgator, der holdt cremen sammen, bliver tilbage i huden og opløser lidt mere af det lag, der skulle have holdt på fugten. RAAE tilfører ikke vand. Den tilfører de fedtstoffer, barrieren er bygget af, så huden bliver tættere og bedre til at holde på sin egen fugt. Er huden også irriteret, er der ikke noget i cremen at reagere på: ingen emulgatorer, ingen konservering, ingen syntetisk parfume.

96% med tør hud oplevede en markant forbedring

Kan jeg bruge den, hvis jeg har sensitiv eller rød hud?

Ja. Det er typisk ikke fedtstofferne, sensitiv hud reagerer på — det er emulgatorer, konservering og synetisk parfume. Har du kendte allergier eller meget reaktiv hud, så prøv den et lille sted først.

Alle med sensitiv hud i vores kundeundersøgelse siger, at de tåler den godt.

Kan jeg bruge den, hvis jeg har eksem eller psoriasis?

Vi påstår ikke, at cremen behandler hudlidelser. Det, den gør, er at tilføre de fedtstoffer, barrieren er bygget af, uden emulgatorer, konservering eller syntetisk parfume der ofte kan irritere. Mange af vores kunder bruger den af netop den grund. Er du i behandling, så tal med din læge, før du ændrer på noget.

Kan jeg bruge den, hvis jeg har uren hud eller akne?

Ja. Det lyder forkert at smøre fedt på uren hud, men det er de samme fedtstoffer, huden selv producerer — ikke mineralolie eller silikone, der lægger sig ovenpå.

Start med at bruge den om aftenen, og brug lidt. Er du usikker, så prøv den et lille sted i en uge først.

Tilstopper den porerne, og bliver huden fedtet?

Nej. De cremer, der har gjort din hud fedtet hen over dagen, er typisk vandbaserede. Vandet fordamper, og det, der er tilbage — emulgatorer, fyldstoffer og raffineret fedt — bliver liggende ovenpå. Her er der intet vand, og intet der skal blive til overs. Resten er mængden. Det, der ikke kan trække ind, bliver liggende, og det er dér, det føles fedtet. Tag mindre, end du tror.

94% siger, at den trækker ind uden at fedte

Hvorfor føles min hud anderledes de første uger?

Fordi den har vænnet sig til noget, der er bygget grundlæggende anderledes. Har din hud brugt år på vandbaserede cremer med emulgatorer og syntetiske tilsætninger, skal den lige finde ud af, hvad den nu får i stedet. De første par uger kan derfor føles uvant. Det er ikke et tegn på, at noget går galt. Det er huden, der begynder at arbejde med noget, den selv kan bruge, i stedet for noget, den skal tolerere.

Hvor lang tid går der, før jeg mærker noget?

Nogle mærker forskel i løbet af få dage. For andre sker det mere gradvist. Din hud udskifter sig selv løbende, og en hudcyklus tager omkring 28 dage. Det er i den proces, de nye fedtstoffer kommer på plads i barrieren. Det kan ikke gå hurtigere — det er sådan, huden er bygget. Derfor sker reelle, stabile forandringer sjældent fra den ene dag til den anden.

Talgen, køerne og gården

Hvorfor talg?

Fordi det ligner de fedtstoffer, huden selv består af. Din hudbarriere er bygget af fedtstoffer. Talg består af nogle af de samme. Palmitinsyre, stearinsyre og oliesyre. Det er derfor, huden genkender det og kan bruge det til at bygge med, i stedet for at det bare lægger sig ovenpå.Talg har været brugt i tusinder af år. Det forsvandt ikke, fordi der kom noget bedre, men fordi vand og mineralolie var billigere at lave creme af i stor skala.

Hvad gør jojobaolien i cremen?

Den gør cremen lettere at fordele, og den trækker hurtigt ind. Jojobaolie er strengt taget ikke en olie, men en flydende voks, og den ligner også hudens sebum, mere end noget andet. Den er koldpresset og økologisk, og den er der, fordi den gør noget for huden — ikke for at fortynde eller fylde op.

Hvad er flommefedt, og hvorfor bruger I kun det?

Flommefedt er det rene, faste fedt, der sidder omkring nyrerne. Det er den mildeste og reneste del af dyret. Det er derfor, cremen er lys i farven og har en mild, naturlig duft frem for at lugte af talg. Mange talgprodukter er lavet af blandet afpudsningsfedt, fordi der er meget mere af det og dermed også billigere. Vi bruger kun flomme.

Er talgen bleget eller forarbejdet med kemi?

Nej. Vi gør ikke brug af kemisk forarbejdning, kun tid og varme. Vi smelter fedtet langsomt og filtrerer det. Det er hele processen. Industrielt talg bliver ofte bleget og deodoriseret, så farve og duft bliver helt ensartet fra parti til parti. Det gør vi ikke. Det er derfor, farven kan variere en smule fra batch til batch.

Hvor kommer talgen fra?

En stor del kommer fra Chris Hedeager. Han har køer ved Ølgod i Vestjylland og driver sin gård efter biodynamiske principper. Derudover samarbejder vi med andre økologiske gårde rundt om i Danmark, hvor vi selv har været forbi og set hvordan køerne har det.

Hvordan har køerne det?

Om sommeren flytter Chris køerne til frisk græs hver eneste dag. Så går de altid på rent, uspist græs — og det stykke, de lige har forladt, får ro til at vokse op igen. Græsset når at sætte dybere rødder, jorden holder bedre på vandet, og marken kommer sig i stedet for at blive slidt ned. Om vinteren får de hø. Det er den besværlige måde at gøre det på. Høet skal slås, tørres og køres hjem i den rigtige uge, og der er ingen genveje, hvis vejret ikke vil. Det havde været nemmere at fodre med kraftfoder — men så ville køerne spise noget andet end græs halvdelen af året. For vi ved at hvad koen spiser og hvordan den har det, ender i fedtet.

Er talgen økologisk?

Ja. Talgen kommer fra økologiske, græsfodrede køer. Alle andre ingredienser er også certificeret økologiske.

Bliver dyrene slagtet kun for at lave creme?

Nej. Talgen er et biprodukt fra fødevareproduktion. Uden anvendelse ville den blive kasseret. Dermed er vi med til at sørge for, at mere ikke går til spilde.

Hvad er forskellen på RAAE og andre talgcremer?

Oprindelsen, forarbejdningen, duften og konsistensen. De fleste talgprodukter er hårde og grynede og skal masseres længe, før de fordeler sig. Vores bliver pisket, så den er silkeblød og let at smøre ud, og den smelter ved kropsvarme. Duften er mild og naturlig, fordi vi kun bruger flommefedt og aldrig bleger eller deodoriserer. I modsætning til mange producenter, bruger vi kun tid og lav varme til at smelte og filtrere fedtet. Ingen kemiske processer. Og vi kan sige, præcis hvor talgen kommer fra. Det kan de færreste. Af de kunder i vores undersøgelse, der havde prøvet andre talgprodukter først, fremhæver flest oprindelsen, duften, konsistensen og at vi er transparante gennem hele processen

Sådan bliver den lavet og testet

Hvem laver den?

Det gør jeg. Jeg hedder Nikolaj, og jeg har lavet hver eneste creme, siden RAAE startede. Den bliver lavet i vores egen produktion her i Danmark. Fra at smelte og filtrere fedtet til at fylde glassene, sætte etiketter på og sende dem afsted — det hele bliver gjort i hånden. Det betyder også, at vi kun kan lave så meget ad gangen. Derfor løber vi nogle gange tør. Til gengæld er der ikke en eneste bøtte, jeg ikke selv har stået med.

Hvor stor er en batch?

Lille. Vi laver kun det, vi kan nå, og vi laver ikke mere ad gangen, end vi kan holde øje med. Det er derfor, lageret nogle gange slipper op. Af samme grund blev cremen udsolgt seks gange på under ét år.

Er produktionen og produkterne godkendt og registreret?

Ja. Vi producerer efter EU's kosmetikforordning og har derudover valgt at blive certificeret efter ISO 22716 — den internationale GMP-standard for kosmetik, som indebærer årlige audits af produktionen, processerne og dokumentationen. Alle produkter er registreret i EU's fælles produktdatabase, hvor de inden registrering er blevet gennemgået af en uafhængig sikkerhedsvurderer.

Bliver cremen testet?

Ja. Hver batch bliver testet på en række parametre, heriblandt renhed og tungmetaller, på et akkrediteret laboratorium.

Hvorfor ser to glas ikke helt ens ud?

Fordi talgen ikke er bleget, og fordi hver creme bliver fyldt i hånden. Farven kan variere en smule, fordi talgen ikke kommer fra præcis den samme ko, og fordi køerne spiser lidt forskelligt alt efter årstiden. Det påvirker hverken kvaliteten eller effekten.

Der er meget små klumper i min creme. Hvad er det?

Selvom det ikke sker særligt ofte er talg er et naturligt fedtstof, der kan krystallisere, hvis det har været koldt og derefter varmt igen — for eksempel under transport om vinteren. Cremen fejler intet. Varm den blot op mellem fingrene, som du plejer, så forsvinder det.

Kan jeg se produktionen?

Ja. Vi filmer det meste af den og lægger det på Instagram.

Holdbarhed og opbevaring

Hvor længe holder cremen?

Uåbnet: 30 måneder.
Efter åbning holder den sig frisk i op til 6 måneder, hvis du opbevarer den rigtigt.

Hvordan kan den holde sig uden konservering?

Bakterier og skimmel kræver vand for at gro. Der er intet vand i cremen, så der er ikke noget at gro i. Konserveringsmidler er ikke noget, man tilsætter for en sikkerheds skyld. Det er noget, man er nødt til, når man har puttet vand i. Vi har ikke puttet vand i.

Hvad påvirker cremen over tid?

En helt naturlig proces er en meget langsom nedbrydning af fedtstoffer, kaldet oxidation. Fire ting kan få det til at gå hurtigere, end det ellers ville:

Varme. Højere temperaturer sætter fart i processen.

Ilt. Jo mere cremen udsættes for luft, jo hurtigere nedbrydes den.

Lys. UV-lys får den til at degradere.

Fugt. Vand og urene fingre kan tilføre bakterier til glasset.

Ingen af delene er farlige, og ingen af dem sker fra den ene dag til den anden. Men de kan påvirke duften og konsistensen over tid, og det er nemt at undgå.

Hvordan opbevarer jeg den bedst?

Væk fra sol og varme. Et sted, hvor glasset ikke står i direkte lys eller lige ved en varmekilde.

Luk låget helt til. Hver eneste gang. Det er den enkleste ting, du kan gøre, og den beskytter mod luft og fugt på én gang.

Rene, tørre fingre. Får du vand ned i glasset, ophæver du netop det, der gør, at cremen ikke behøver konservering.

Gør du de tre ting, holder din creme sig frisk i op til 6 måneder efter åbning.

Skal den stå i køleskabet?

Nej. Stuetemperatur og tørt er rigeligt. Har du købt mange glas, kan du sætte de uåbnede i køleskabet, så holder de sig endnu længere.

Hvorfor er den fastere eller blødere nogle gange?

Talg er et naturligt fedtstof. Det bliver blødere i varme og fastere i kulde. Det påvirker hverken kvaliteten eller effekten, kun hvor meget du skal varme den mellem fingrene, før den fordeler sig.

Kan jeg have den med i tasken eller på rejse?

Ja. Glasset er tæt, og et par uger på farten gør ingen skade. Undgå bare at lade den ligge i en varm bil eller i direkte sol.

Pris, mængde og hvor lang én creme rækker

Hvor lang tid holder ét glas?

Cirka 6-8 uger ved daglig brug på ansigt og hals. Den holder længere, end de fleste regner med, fordi der ikke er vand i den. Du skal bruge langt mindre, end du er vant til.

Er den ikke dyr?

Cremen er meget drøj, så ét glas rækker meget langt. Men prisen er ikke det, glasset koster — det er det, det erstatter. De fleste bruger den i stedet for både dag- og natcreme, og flere lægger samtidig serum, ansigtsolie og andre produkter fra sig.

95% har erstattet flere produkter i deres rutine med RAAE

Hvorfor koster den, hvad den gør?

Fordi råvaren og processen koster. Talgen kommer fra gårde med fokus på at køerne lever et godt liv. Vi bruger kun flommefedt, forarbejder uden kemi og hverken bleger eller deodoriserer. Alle vores ingredienser er økologiske. Og det hele bliver lavet, fyldt og pakket i hånden i små batches. Vi kunne godt lave den billigere. Så skulle vi bare lave den anderledes. Ingen af delene er farlige, og ingen af dem sker fra den ene dag til den anden. Men de kan påvirke duften og konsistensen over tid, og det er nemt at undgå.

Hvordan opbevarer jeg den bedst?

Væk fra sol og varme. Et sted, hvor glasset ikke står i direkte lys eller lige ved en varmekilde.

Luk låget helt til. Hver eneste gang. Det er den enkleste ting, du kan gøre, og den beskytter mod luft og fugt på én gang.

Rene, tørre fingre. Får du vand ned i glasset, ophæver du netop det, der gør, at cremen ikke behøver konservering.

Gør du de tre ting, holder din creme sig frisk i op til 6 måneder efter åbning.

Kan jeg spare ved at købe flere?

Ja, det kan du. Køber du mere end 1 creme ad gangen falder stykprisen og du får gratis levering.

Levering, retur og garanti

Hvor lang tid holder ét glas?

Forvent 1-3 hverdage. Vi pakker og sender selv alle ordrer. Mindre forsinkelser kan dog forekomme.

Hvad koster levering?

For køb under 499 kr, koster levering 39 kr. inden for Danmark.
For køb over 499 kr, er levering gratis inden for Danmark

Kan jeg spore min pakke?

Ja. Du får et sporingsnummer på mail, så snart pakken er sendt afsted.

Der er gået over en uge, og jeg har ikke modtaget min pakke?

Det kan desværre ske, at der opstår problemer underlevring, og din pakke bliver forsinket. Skriv til os med dit ordrenummer, og vi sørger for at løse problemet med det samme.

Selvom det er hudpleje, har i så en tilfredshedsgaranti?

Ja, som en af de få hudplejevirksomheder derude tilbyder vi 60 dages garanti. Vi står inde for cremen. Brug den dagligt, og oplever du ingen forskel på din hud, refunderer vi dit køb.At finde den rette creme til sin hud kan være svært — især online. Derfor tager vi risikoen.Har du brugt cremen som anbefalet og stadig ikke mærker en forskel, skriver du til os inden 60 dage, så får du dine penge retur. Du kan skrive til os her.

Kan jeg fortryde mit køb?

Ja. Du har 14 dages fortrydelsesret efter dansk lov, hvis produktet er ubrugt og uåbnet. Har du åbnet glasset og brugt cremen, er det tilfredshedsgarantien på 60 dage, der gælder.

Kan jeg ændre eller annullere min ordre?

Skriv til os hurtigst muligt. Er pakken ikke sendt afsted endnu, retter vi den altid gerne.

Hvordan returnerer jeg?

Skriv blot til os, og vi sørger for at du får alt nødvendig information, for at kunne returnere din pakke.